Transport

Cykler

På kollegiet er der aflåste og overdækkede cykelskure og i kælderen findes en værkstedplads til reparation af cykler.

Fra kollegiet er der gode cykelmuligheder til blandt andet København via Lyngbyvejen eller Søborg Hovedgade hvor det tager cirka 35 – 40 min indtil Fælledparken.

DTU Lyngby og uddannelsesinstitutionerne rundt om DTU ligger cirka 5 km fra kollegiet, hvilket giver en rejsetid med cykel på cirka 20 min. De store veje er udstyret med cykelstier, der sikrer god fremkommelighed for cyklisterne. Flere af ruterne er præget af små villaveje hvor der kun er lidt trafik. På kortet ses tre muligheder for at komme til DTU. En smuk rute til dem der har god tid og kan vil nyde naturen (rød), en genvej igennem villakvarterer med få lyskryds (blå) og en rute langs de store veje hvor der er mange lyskryds, men til gengæld har separeret cykelsti hele vejen (gul).

Såfremt man går på DTU’s diplomuddannelser i Ballerup er det også muligt at cykle. Denne cykelrute er mellem 8-9km, alt efter rutevalg og tager omtrent 30 minutter. Det er muligt at tage turen på Ringvej 4 hvorfra der er en god cykelsti hele vejen fra kollegiet til DTU Diplom, denne rute er dog forhåndsvis ensformig. Det er også muligt at cykle turen igennem parcelhuskvarterne i Bagsværd og Herlev der er dog dele af ruten der skal køres i samme vejbane som bilister.

Cykelrute fra kollegiet til DTU Diplom via. Ringvej 4
Cykelrute igennem parcelhuskvartererne i Bagsværd og Herlev

Kollektiv transport

Find din rejseplan her:


Fra:

P. O. Pedersen Kollegiet ligger generelt godt i forhold til offentlig transport. Kollegiet ligger tæt på Lyngby station hvor S-togs linjerne A og E kører, og i gå afstand fra Stengården station hvor S-togs linjerne B og H kører. En togtur til København fra de to stationer tager 15-25 minutter.

I forhold til busser holder bus 161, 165, 191, 40E og 400S i ca. fem minutters gang fra kollegiet. På Lyngby station er der yderligere mulighed for at tage 180, 190, 300S videre til DTU.

 

Parkering

Se under Parkering

Sidst redigeret: 13. august 2017