Årsfestudvalget

Årsfestudvalget (ÅFU) har til opgave at arrangere en årlig fest for beboerne på kollegiet. Den foregår normalt i slutningen af april/ starten af maj. Den store fest starter om formiddagen på grænseplanen, og løbet af aftenen bevæger festen sig ind i et stort festtelt / eller i kælderen (Falladen).

Om festen

I løbet af dagen er der forskellige lege, bl.a. den store køkkenfodboldturnering. Det er en præstigefyldt konkurrence, hvor hvert køkken møder op i særlige køkken T-shirts for at kæmpe om turneringspokalen. Om aftenen og natten lang er der fest i teltet med lækker mad, liveband og DJ. Festen arrengeres af et udvalg bestående af beboere. Udvalget består primært af 10-14 aktive kollegianere.

Det er festglade kollegianere der skaber ÅFU udvalget. De er engagerede i at skabe en god stemning på kollegiet, og en god årsfest. Som i de fleste andre udvalg bliver der uddelt en del ansvarsposter, for at sikre afholdelsen af festen forløber uden problemer. Der er rig mulighed for at dygtiggøre sig indenfor forskellige områder, f.eks. logistik, planlægning, økonomi osv.

I forbindelse med planlægningen af årsfesten er der f.eks. mulighed for indslag som vinsmagningsaften. Det gør stemningen internt i ÅFU hyggelig og har tendens til at munde ud i en række sjove arrangementer, såsom julefrokoster, påskefrokoster osv.

Er det noget for dig?

Så hvis du har lyst til at være med til at skabe en fed fest? Om samtidig kunne skrive “engageret kollegianer i et udvalg” på sit CV? Så er ÅFU sagen.

For at få kontakt med ÅFU kontakt da enten Beboerrådet eller de nuværende ÅFU ansvarlige på VIP-listen.

Sidst redigeret: 15. september 2017